Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-profil: Vi er klar til FCM

Anthony Jung føler, at Brøndby IFs gode stime giver dem et godt momentum inden topopgøret mod FC Midtjylland.

På torsdag er der topkamp i Superligaen, når Brøndby IF gæster FC Midtjylland på MCH Arena i Herning. Inden det opgør fik de blå-gule en stærk optakt, da de vandt derby-opgøret mod FC København søndag.

Den gode stime giver Brøndby IF et godt momentum inden topbraget, mener den tyske venstreback, Anthony Jung.

- Selvtilliden vokser med mange sejre, og det giver os et godt momentum. Coach siger også til os, at vi har kvaliteten til at vinde kampene nu, og det så man også mod FC København i søndags.

- Det giver os et godt rygstød til kampen mod FC Midtjylland. Vi ved, vi er i god form og klar til opgaven, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Men hjemmeholdet har heller ikke tabt, siden sidst de to hold mødtes i starten af marts, hvor Brøndby IF snuppede en 1-0-sejr. Og den præstation kan de gentage, hvis de lever op til deres egne forventninger, fastslår tyskeren.

- Hvis vi koncentrerer os om vores eget spil og leverer på det niveau, vi selv forventer, er vi gode nok til at slå FC Midtjylland. Det viste vi også sidst, vi mødte dem.

Holdene ligger i øjeblikket side om side i toppen af Superligaens mesterskabsslutspil, hvor de begge har 69 point efter 29 kampe.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.