Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby siger farvel til forsvarsspiller

Christian Enemark er vendt tilbage til Brøndby fra lejeopholdet i Køge, men når aftalen om tre uger løber ud med BIF, forlader backen klubben.

20-årige Christian Enemark har ikke bare sagt farvel til HB Køge denne sommer, han skal også sige farvel til den klub, han har spillet for siden 2015.

Højrebacken var udlejet til HB Køge i den netop afsluttede sæson, og i stedet er han vendt "hjem" til klubben, der har ham på kontrakt, Brøndby IF. Men her løber kontrakten ud om tre uger, og den bliver ikke forlænget.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Enemark nåede to kampe før Brøndbys førstehold, og han skal nu ud og finde sig en ny arbejdsgiver.

Christian Enemark kom til klubben i 2015 fra netop HB Køge, og selv om der var lidt dialog med HB Køge om at fortsætte samarbejdet, kunne parterne til sidst ikke blive enige.

Højrebacken, der også kan spille i det centrale forsvar, spillede 22 kampe for HB Køge i sæsonen 2018/2019.