Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-talent om sit første mål: Ærgerligt det ikke var foran fansene

Anis Ben Slimane lavede sit første superligamål for Brøndby - desværre for tomme tribuner.

En underholdende aftenkamp på Right to Dream Park i Farum endte søndag 2-2.

Gæsterne fra Brøndby havde unge Anis Ben Slimane med fra start. Han kvitterede med en scoring efter blot seks minutter. Det var den 18-årige midtbanespillers første superligamål for klubben, efter at han denne vinter blev forfremmet fra ungdomsrækkerne til førsteholdet.

Han var da også meget tilfreds med sit mål, selvom det ikke gav en sejr, og selvom det var for tomme tribuner i Farum.

- Selvfølgelig super dejligt. Ærgerligt, vi ikke får de tre point med hjem. Og ærgerligt, jeg ikke kunne gøre det foran fansene - men super dejlig følelse, sagde Anis ben Slimane efter kampen til TV3 Sport Plus.

Han mener, Brøndby måske kunne have vundet med lidt held.

Læs også:FC Nordsjælland og Brøndby deler i tilskuerløs målfest

- Både og. Vi har chancerne til at score, synes jeg. Men det har FC Nordsjælland også. De har bolden meget til sidst. Så det er lidt med blandede følelser, sagde Slimane.

Hans holdkammerat Kevin Mensah havde det lidt på samme måde.

- Vi kommer her for at spille fodbold, og det gør vi i perioder. Men det er klart, vi vil gerne have alle tre point med. Det fik vi ikke, sagde han.

Han er ikke tilfreds med omstændighederne ved Mikkel Damsgaards scoring til 1-1 direkte på frispark.

Læs også:LIVE: Sådan forløb den underholdende kamp mellem FCN og BIF

- Vi skal nok lukke kampen allerede i første halvleg. Men når vi ikke får gjort det, så synes jeg også FC Nordsjælland får nogle dumme mål. For det første synes jeg slet ikke, der er frispark på det mål, de scorer, sagde Mensah.

Nu handler det om at holde sig i top 6, og så kan man begynde at se på målsætningen om noget endnu bedre.

- Vi spiller for at få skrabet så mange point sammen, så vi kan nå vores mål, og det er i første omgang top 6, men vi har også noget, vi jagter, og det er top 3, så vi skal have flere sejre skrabet sammen, sagde Kevin Mensah.

Læs også:Bedst og værst: Unge målscorere i målrigt remis mellem FCN og Brøndby

Læs også:Lyngby-træner efter corona-karantæner: Spillerne føler sig ikke syge

Læs også:Startopstillinger: Brøndby starter med Hermannsson og Radosevic i Farum