Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-træner: Nordsjællands hjemmebane er svær

Alexander Zorniger forudser en svær kamp, når Brøndby IF senere i dag gæster FC Nordsjælland.

I starten af sæsonen tabte Brøndby IF med 3-2 til FC Nordsjælland på Right to Dream Park, som de blå-gule i aften vender tilbage til.

Selvom Brøndby IF nærmest kan gå på vandet og senest har vendt 0-1 og 0-2 mod FC København og FC Midtjylland til sejr, spår Alexander Zorniger en lige så svær kamp mod FC Nordsjælland.

- I mesterskabsspillet er det kun tophold, man møder, så alle kampe er svære, og det bliver kampen i aften også. Ligesom hos FC Midtjylland, så har FC Nordsjælland en flok hurtige angribere, og alle ved, at FC Nordsjællands hjemmebane er svær, og vi har haft det svært deroppe.

- Så vi skal være gode til at afskære dem fra deres hurtige omstillinger, og så skal vi vise aggressivitet og være væsentligt bedre i duellerne, end vi var mod FC Midtjylland. Men vi viste også megen kvalitet i Herning og fik tre point med hjem, så det skal vi tage med os, når vi skal jagte de tre point i aften, siger Alexander Zorniger til Brøndby IF’s hjemmeside.

Brøndby IF fører på nuværende tidspunkt ligaen med tre point til FC Midtjylland.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.