Da Silva skal under kniven
Superliga

Da Silva skal under kniven

Uheldige Patrick Da Silva skal opereres for et overrevet korsband den 9. august, skriver Brøndby og melder ham ude i ni måneder.

Den alvorlige skade til Brøndbys Patrick Da Silva kræver en operation.

Venstre backen fik et vrid i knæet i kampen mod Silkeborg og skrev selv tidligere på ugen på sin Instagram-profil, at han misser de næste syv-ni måneder.

Nu bekræfter Brøndby Da Silvas skadesomfang og skriver på sin hjemmeside, at spilleren skal under kniven den 9. august.

Sæsonen kan derfor næsten allerede være slut for Da Silva. Og det er før den for alvor rigtigt er begyndt. 21-årige Da Silva nåede at bidrage med tre kampe efter sommerpausen.