Video : Tipsbladet
Superliga

Dåselyd eller ej? Tv-stationer vil lade seerne vælge selv

Både Eurosport og TV3 Sport-kanalerne arbejder på at lade seerne selv vælge, om de vil have kunstig tilskuerlyd til Superliga-kampene.

Selv om Superligaen ikke er begyndt endnu, raser debatten om tv-oplevelsen allerede. For både Discovery, der har Eurosport og Canal 9, og NENT, der har TV3 Sport-kanalerne, har luftet muligheden for at lægge kunstig tilskuerlyd ind som lydspor.

Udsigten til dåselyd deler vandene, men nu er der udsigt til, at hver enkelt seer kan få det, som han eller hun vil have det. Både Discovery og NENT vil tilbyde seerne at vælge det til eller fra.

- Debatten om kunstig lyd er interessant, og det er et dilemma, som vi tager meget alvorligt. Vi har derfor arbejdet hårdt på at tilbyde den løsning, hvor folk selv kan vælge, hvilken lyd de vil have fra stadion. På Dplay kan man selv vælge, mens lyden på tv-signalet på Canal 9 vil være den autentiske fra stadion, siger Søren Klæstrup, ledende redaktionschef hos Discovery, i en pressemeddelelse.

Læs også:Afstemning: Skal TV gøre brug af dåselyd under Superliga-kampe?

- Vi holder løbende øje med mulighederne og vil hele tiden forsøge at optimere oplevelsen fra kamp til kamp. Nu arbejder vi videre med kunstig lyd, der er et tilbud til dem, som savner den summen, normale fodboldkampe altid har. Når tilskuerne vender tilbage på stadionerne, er det dog ikke noget, vi planlægger at fortsætte med.

Også Kim Mikkelsen, der er sportschef hos konkurrenten, lyder samme budskab. I forbindelse med en debat på Twitter skrev han mandag eftermiddag følgende:

Læs også:Afviser kritik af dåselyd: Det er jo ikke fake news


Viaplay og Dplay er henholdsvis NENT's og Discoverys streamningtjenester på nettet. Derfor skal man formentlig se sine Superliga-kampe online og ikke over det almindelige tv-signal, hvis man vil have valgfriheden.

Læs også:Tv-boss overvejer dåselyd i Superligaen: Det fungerede godt i Tyskland

Læs også:Rettighedshaver: Vi sender kampene - overvejer dåselyd på TV

Læs også:Tv-selskaber har sendt over 200 ansatte hjem: Det er primært på sporten