Video : Tipsbladet
Superliga

Defensiv Brøndby-duo bliver klar til derby

Brøndby-træner Martin Retov regner med, at både Paulus Arajuuri og Jens Martin Gammelby er klar til søndagens derby.

Da Brøndby gæstede FC Nordsjælland på Right to Dream Park mandag aften, var det uden den finske stopper Paulus Arajuuri og højre back Jens Martin Gammelby, men begge har trænet med op til weekendens derby, og Martin Retov er sikker på, at de er klar.

- De så rigtig finde ud i dag. De har fået lidt hvile over weekenden, da de havde lidt skadesproblemer. Nu håber jeg, at de begge er til rådighed på søndag, og det ser sådan ud. Man kan altid få tilbagefald, men det regner jeg selvfølgelig ikke med, siger han til 3point.dk.

Begge spillere var en del af Brøndbys startopstilling, da de torsdag spillede sig i finalen af Sydbank Pokalen med en kneben 1-0-sejr over AaB.

Med eller uden de to forsvarsspillere tager Brøndby søndag klokken 16:00 imod FC København til derby. Der er kampstart klokken 16:00.