Video : Tipsbladet
Superliga

EfB-profil: Lars Olsen passede ikke ind lige nu

Esbjerg manglede en klar og tydelig plan under Lars Olsen, mener Jacob "Lungi" Sørensen.

Lars Olsen blev presset ud af spillertruppen i Esbjerg. Jacob "Lungi" Sørensen slår fast over for JydskeVestkysten, at træneren ikke passede ind i den vestjyske klub på nuværende tidspunkt.

Bomben sprang ovenpå nederlaget til og den forfærdelige præstation mod OB, der var lige ved at koste klubben en plads i gruppespillets pulje 2, hvor vejen til overlevelse er væsentligt kortere end i pulje 1.

Læs også:Superliga powerranking: FCM og FCN presser FCK og Brøndby i bund

Troels Bech er i stedet blevet hevet ind, og han er kommet med det, Esbjerg, ifølge "Lungi", har manglet: en klar og tydelig plan.

- Han var en kanon fyr, jeg kunne virkelig godt lide ham, men han passede bare ikke ind her hos os lige nu. Vi savnede en plan for, hvordan vi skulle gribe tingene an. Vi har haft så meget modgang, at vi har skullet bruge en leder med et klart budskab og en klar plan, og det har vi fået, siger han til avisen.

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 27. spillerunde

Esbjerg vandt 4-2 over Randers FC i Troels Bechs debut.

Den flotte sejr skal man forsøge at følge op på tirsdag aften, hvor man gæster Casa Arena og AC Horsens.

Læs også:Skrev kontrakt med Hobro i januar: 20-årig ghaneser død i tragisk ulykke

Læs også:Esbjerg prioriterer: Stemningsskabende fans bliver tilgodeset

Læs også:EfB-lejesvend usikker på fremtiden: Svært at komme på hold i FCM