Eftertragtet David Boysen snakker forlængelse med Lyngby
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Eftertragtet David Boysen snakker forlængelse med Lyngby

Kantspilleren fra Lyngby er lidt mere end en måned fra at være uden kontrakt. Nu snakker parterne om en forlængelse, men Boysen er eftertragtet.

Med kun tre kampe igen af Superliga-efteråret begynder det at nærme sig en tid, hvor Lyngby-kanten David Boysen skal tænke på sin fremtid. Selvfølgelig er det nogle tanker, som han sikkert allerede har sammen med sin agent, for den 31. december er han uden en kontrakt, men så længe der også spilles Superliga-fodbold på banerne, er der også andet at koncentrere sig om.

Men fremtiden er på spil for Boysen, der skal finde ud af, om han skal blive i Lyngby, blive i Danmark, eller om han igen skal søge mod udlandet. I januar fik han ophævet sin aftale med Roda, og derfor kunne han skrive under på en aftale med Lyngby.

Denne gang er det dog ikke sikkert, at Boysen, der er i gang med sin tredje periode i Lyngby, skal videre. Sidste sæsons bronzevindere er nemlig interesserede i at få en ny signatur fra David Boysen.

- De har taget fat i mig i god tid denne gang. Det har jeg ikke prøvet før. De to sidste gange, hvor min kontrakt udløb, glemte de at tage fat i mig - eller havde måske ikke lyst.

- Men denne gang har de gjort det, og der er en dialog i gang, siger Lyngby-profilen til Ekstra Bladet.

Men det er ikke den eneste klub, der vil have fingrene i David Boysen. Til samme medie fortæller han, at han har fået et tilbud fra en anden klub også.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.