Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg-spiller forlader U21-landsholdets lejr i Tyrkiet

Daniel Anyembe er mere skadet end forventet og forlader U21-landsholdets træningslejr i Tyrkiet.

Esbjerg-backen Daniel Anyembe nåede ikke at opholde sig ret lang tid i Tyrkiet, hvor det danske U21-landshold lige nu er på træningslejr. Lynhurtige Anyembe mødte op i lufthavnen med en mindre skade, men det var ventet, at han godt kunne spille i Tyrkiet.

Sådan ligger landet dog ikke, og derfor har Daniel Anyembe forladt Tyrkiet og er rejst hjem til Danmark. Det oplyser DBU på sociale medier.

U21-landstræner Albert Capellas har i første omgang ikke udtaget en erstatning.