Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg-træner roser OB: I min verden er det et top 6-hold

Før klubbernes seneste møde kaldte John Lammers OB et af de bedste spillende i Superligaen. Den vurdering fastholder han, selv om Esbjerg dengang vandt 2-0.

Da Esbjerg fB og OB senest mødtes, roste førstnævntes træner, John Lammers, de fynske modstandere. OB var et af ligaens bedste spillende hold, vurderede hollænderen.

Det klingede dog en anelse hult, eftersom OB bøde før og efter kampen lå næstsidst i Superligaen og i øvrigt tabte 2-0 i Esbjerg. Lammers mener dog, at perioden mellem det opgør og den kommende indbyrdes duel på søndag har underbygget hans pointe.

OB er ubesejret i den mellemliggende periode og nærmer sig med hastige skridt top 6. Hvor de i Lammers' optik hører hjemme.

- De har ikke tabt en kamp, siden de mødte os, så jeg synes, at jeg fik ret alligevel. OB er i min verden et top 6-hold, men det betyder ikke, at vi ikke tror, at vi har muligheder mod dem. Det har vi mod alle hold, siger John Lammers til JydskeVestkysten.

Esbjerg er et af de hold under FC København og FC Midtjylland, som OB jagter, men uanset hvordan det går på søndag, er der ingen, der kan skubbe oprykkerne væk fra tredjepladsen lige foreløbig. Der er således fem point ned til SønderjyskE, AaB og AC Horsens samt yderligere to til OB.

Der er kickoff fra Nature Energy Park på søndag klokken 20.