Et halvt år efter AGF-brud: Khodzhaniyazov finder ny klub
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Et halvt år efter AGF-brud: Khodzhaniyazov finder ny klub

Den tidligere AGF-spiller Dzhamaldin Khodzhaniyazov har fundet en ny klub efter et halvt års arbejdsløshed.

Manden med det besværligste navn i dansk fodbolds historie, Dzhamaldin Khodzhaniyazov, har fundet sig en ny arbejdsgiver.

Den russiske forsvarsspiller har skrevet kontrakt med Dynamo Skt. Petersborg, der huserer i den tredjebedste række i Rusland. Aftalen faldt på plads i starten af december, fremgår det af Dynamo Skt. Petersborgs hjemmeside, og dermed sluttede et halvt års arbejdsløshed for Dzhamaldin Khodzhaniyazov.

AGF valgte i juli at ophæve kontrakten med den 21-årige stopper, og det skete som kulmination på et ophold, der bestemt ikke var nogen succes for de to parter. Klubberne har da heller ikke stået i kø for at skrive kontrakt med Khodzhaniyazov, men nu vender han altså hjem til Rusland og Skt. Petersborg, hvor han har en fortid i storklubben Zenit.

Dzhamaldin Khodzhaniyazov nåede at spille 35 Superliga-kampe og score et mål for AGF. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.