Video : Tipsbladet
Superliga

FCK dropper Dubai-ture fremover

FC København har lyttet til kritikken af deres træningslejr i Dubai og vil ikke holde træningslejr der fremover.

FC København har valgt at lytte til kritikken af deres valg af destination til vinterens træningslejr, og de vil fremover ikke længere tage på træningslejr i Dubai. 

Det skriver de på klubbens hjemmeside. 

- Der har i forbindelse med denne vinters planlagte træningslejr til Dubai været meget debat og kritik fra FCK-fans omkring valget af destinationen i forhold til de problemer, der er omkring menneskerettigheder i Forenede Arabiske Emirater.

- F.C. Københavns sportslige ledelse med manager Ståle Solbakken i spidsen har på den baggrund valgt ikke at rejse på træningslejr til Dubai i de kommende år., skriver klubben. 

De vil dog stadig holde årets træningslejr i Dubai, da de er kontraktuelt bundet til det.