Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-lejr: Blev lidt for spændende til sidst

Ifølge Pierre Bengtsson og Jonas Wind blev det lidt for spændende mod slutningen af opgøret mod AGF, som FCK vandt med 2-1.

FC København tog fredag aften sæsonens anden sejr, da AGF blev besejret med 2-1 i Parken.

Pierre Bengtsson og Jonas Wind noterede sig for scoringerne for Ståle Solbakkens mandskab, og sidstnævnte var godt tilfreds med københavnernes præstation.

Den unge angriber mente til gengæld, at det blev en tand for spændende til sidst efter Jon Thorsteinssons reducering 81 minutter inde i kampen.

- Da de reducerer, bliver det lidt spændende, og de har også et frispark. I løbet af kampen synes jeg, at vi har meget godt styr på det, men til sidst bliver det lidt spændende, og sådan er det engang imellem, fortalte Wind efter opgøret til TV3+.

Pierre Bengtsson udtalte desuden, at de forsvarende mestre stadig har masser at arbejde på.

- Ja, vi kan bygge på. Vi er lige startet sæsonen med nye spillere, men jeg synes, at vi skal gøre det bedre i anden halvleg og holde bedre på bolden og kontrollere kampen mere. Det blev lidt for spændende til sidst.

Bengtsson bragte FCK foran efter 12 minutter, inden Wind udbyggede føringen et kvarters tid efter pausen.