Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-stopper holder døren på klem for andre klubber

Sotirios Papagiannopoulos har ikke noget ønske om at komme væk fra FC København, men han holder altid døren lidt på klem.

FC København-stopperen Sotirios Papagiannopoulos er efterhånden flere gange blevet rygtet væk fra FC København - senest for godt en måned siden, hvor han blev sat i forbindelse med de svenske mestre fra Djurgården.

Men forsvarsspilleren er stadig at finde i FC København, hvor han har været i halvandet år.

Læs også:FCK-manager: Brentford og FC Midtjylland er alvorlige konkurrenter

Tiden i FCK har været op og ned hvad angår spilletid, men i denne sæson har det været med pil op for Sotirios Papagiannopoulos, der har været på banen i 20 af 24 Superliga-kampe. Og så længe det går den vej, har han ikke travlt med at komme væk.

- Det er klart, at der altid vil blive snakket, når et hold i Allsvenskan jagter en ny midtstopper. Lige nu fornemmer jeg dog, at det er en hård tid for alle, og at der er stille på markedet, siger Sotirios Papagiannopoulos til fotbolltransfers.com og tilføjer:

Læs også:"Don Ø" om tidligere FCK-træner: Spillerne var ved at pisse i bukserne

- Jeg har det virkelig godt i FC København, hvor jeg får spilletid, og det hele kører. Jeg har to år tilbage af min kontrakt, og nu hvor alt ligger stille, er det svært at tænke på andet, men det er klart, at man altid holder døren åben for interessante muligheder.

Sotirios Papagiannopoulos kom til FC København fra Östersunds FK. 

Læs også:Rezan Corlus agent: Interesse fra Tyrkiet og Spanien

Læs også:Ajax-direktør overvejer at gøre som FC Midtjylland

Læs også:Frank hylder Christian Nørgaard: Et niveau op siden Brøndby-tiden