• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga /ritzau/

FCM-anfører om Evander: Plads til at træde ved siden af

Foto: Lars Ronbog // Getty Images

FCM-anfører Erik Sviatchenko fortæller efter sagen om Evander, at der skal være plads til at begå fejl.

Af /ritzau/

FC Midtjyllands midtbanespiller Evander Ferreira var søndag på banen mod OB, selvom han i løbet af ugen havde været nødt til at undskylde sin opførsel.

Torsdag klappede Evander hånligt mod sit eget holds udskiftningsbænk, efter han ikke fik lov til at sparke et frispark i kampen mod Fremad Amager.

Ifølge holdets anfører, Erik Sviatchenko, skal der være plads til at dumme sig i FC Midtjylland, og derfor var det den rette beslutning at lade ham starte inde.

- I vores trup er der plads til at træde ved siden af. Det ville være ærgerligt at blive kylet ud, fordi man har lavet en fejl, når man har undskyldt og angret.

Sviatchenko har selv spillet en stor rolle i forløbet efter, hvor Evander har undskyldt, fortæller han.

- Vi har snakket sammen og løst det på en god måde. Truppen omfavner det. Vi er mennesker, som kan klare, at man træder ved siden af, siger han.

Læs også:FCM-bødlen efter sejr: Ingen havde regnet med os

Ifølge Sviatchenko kommer der ikke lignende sager i FC Midtjylland.

- Der skal være plads til armbevægelser og frustrationer, men nu har vi alle fået en advarsel, og det skal ikke ske igen, siger han.

Sviatchenko roser sin holdkammerat for sin præstation i kampen.

- Det er ikke sjovt at komme ud og undskylde på den måde, men så at komme ind og gøre sit bedste er flot, siger han.

Holdets midlertidige cheftræner, Brian Priske, traf beslutningen om at lade Evander starte, og han mener, det var den rette beslutning.

- Jeg træffer den beslutning, jeg mener er den rigtige, og lige nøjagtigt i denne sag tror jeg på, det var det rigtige, siger han.

Læs også:FCM-anfører efter nederlag: Deres keeper stod helt eminent

Priske roser Evander for, hvordan han efterfølgende har håndteret sagen.

- Når vi begår fejl, er vi opmærksomme på, hvordan det kommer til at se ud efterfølgende. Jeg kan kun rose ham for alt det efterfølgende, siger han.

Evander selv var glad for, at han startede inde.

- Det var en god beslutning, at jeg startede inde. Jeg er meget glad for det. Det viser, gruppen stoler på mig, siger Evander.

/ritzau/

Læs også:OB tildeler FC Midtjylland andet nederlag på tre dage

Læs også:Bedst og værst: Kadrii skød ulven

Læs også:OB-træner: Sejr over FCM kan begynde en god periode

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling

Superliga

Mere Superliga

Fokus