Video : Tipsbladet
Superliga

FCN-midt efter AC Horsens: Det var noget af en mundfuld

AC Horsens’ spillestil var noget af en mundfuld for FC Nordsjællands Lasse Petry, der kalder det for en hård fysisk kamp.

Det var et opgør mellem to hold med forskellige spillestile, da FC Nordsjælland onsdag aften besøgte AC Horsens på CASA Arena. Og forskellen mellem holdene var til at mærke på efter kampen.

Efter kampen fortalte Lasse Petry således til fcn.dk, at det var en hård kamp, og at AC Horsens styrke i luftspillet var en mundfuld.

– Det var noget af en mundfuld, især med alt det spil, der var i luften i den første lange periode. De får lagt et voldsomt tryk, men jeg synes da, vi står godt imod, og som kampen skrider frem, finder vi også plads til vores eget spil.

– Det var en hård fysisk kamp, og jeg kan godt mærke, at jeg er træt i benene nu. Det bliver svært, når man kommer bagud i sådan en kamp, så det var vigtigt, at vi trods alt fik noget med herfra. Vi jagtede en sejr, men når vi kommer bagud med 1-2 med kun ti minutter igen, så må vi også være tilfredse med uafgjort, lød det fra midtbanemanden, der til gengæld mente, at de blev bedre i løbet af anden halvleg.

2-2-resultatet betød, at FC Nordsjællands forspring ned til FC København på fjerdepladsen blev mindsket, så der nu kun er fire point imellem de to mandskaber.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.