Video : Tipsbladet
Superliga

FCN-spiller forfremmes og bliver en del af Kroatiens trup

FC Nordsjællands Karlo Bartolec bliver en del af Kroatiens trup

FC Nordsjællands Karlo Bartolec blev i første omgang udtaget som én af tre reserver til Kroatiens trup forud for EM-kvalifikationskampene mod Aserbajdsjan og Ungarn, og det vil sige, at højre backen kun ville blive bragt i spil, hvis der opstod skader hos viceverdensmestrene.

Det er lige præcis, hvad der nu er sket.

Landstræner Zlatko Dalic oplyser til kroatiske medier, at både Marko Pjaca og Tin Jedvaj har pådraget sig skader, og derfor er Bruno Petkovic fra Dinamo Zagreb og Karlo Bartolec blevet indkaldt som afløsere. Dermed kan FCN-spilleren måske føje yderligere landskampe til CV'et - lige nu står han noteret for en enkelt optræden. 

Karlo Bartolec har spillet 25 Superliga-kampe og scoret to mål for FC Nordsjælland i denne sæson.