• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Flere småskadede AGF-spillere bliver hjemme fra testkamp

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Superliga-klubben AGF er ved at forberede sig til foråret i Superligaen, hvor man skal forsvare en øjeblikkelig tredjeplads.

Af Kenneth Jensen

De ligger nummer tre i Superligaen, og der venter AGF et spændende forår, hvor man skal forsøge at holde fast i den aktuelle tredjeplads, man er placeret på.

Samtidig kan træner David Nielsen se en trup, der er den samme, som han også havde til rådighed i efteråret - minus keeper Aleksandar Jovanovic - så kontinuitet er der masser af i AGF. Og tager Nielsen et kig på Brøndby, der meget vel kan være den værste konkurrent til tredjepladsen, har Brøndby solgt ud af de bedste spillere og har sagt farvel til Hany Mukhtar, Dominik Kaiser og Kamil Wilczek.

Så det handler blandt andet for AGF om at styre sig fri af skader, og klubben gør også, hvad den kan her i opstarten.

Når AGF fredag gæster FC Nordsjælland i en testkamp, vælger holdet at lade profiler som Mustapha Bundu, Jon Dagur Thorsteinsson, Mustafa Amini og Kevin Diks blive hjemme. Alle døjer med mindre skader, og således ønsker man ikke at tage chancer med dem.

De ventes alle at blive klar til træningslejren, der starter i næste uge.

AGF tager i år på træningslejr i Portugal.