Video : Tipsbladet
Superliga

Gaarde om Christensen: En af de fremtidige leder på vores hold

Magnus Christensens forlængelse er vigtig for fremtiden på AaB-mandskabet.

Tidligere lørdag kunne AaB annoncere, at 21-årige Magnus Christensen har forlænget sin kontrakt, så den løber til sommeren 2022. En forlængelse, der ifølge sportsdirektør Allan Gaard har stor betydning for de kommende sæsoner.

- Magnus’ rolle og betydning for vores hold bliver kun større og større, hvilket ikke mindst skal ses i lyset af afgangen fra den centrale midtbane af erfarne kræfter som Rasmus Würtz og Kasper Risgård, siger Gaarde til klubbens hjemmeside.

Sportsdirektøren forklarer, hvordan midtbanespilleren har taget store skridt i sin udvikling, og at klubben ser et stort uforløst potentiale i det fremadrettede spil, der skal bygges på. Desuden skal han vokse ind i en lederrolle på mandskabet.

- Vi er ikke tvivl om, at vi i Magnus har en af de fremtidige ledere på vores hold, og derfor glæder vi os naturligvis over forlængelsen, fortsætter han.

Magnus Christensen blev tidligere på ugen sorteret fra til U21 EM, hvorfor han starter op med resten af truppen onsdag den 19. juni.