Video : Tipsbladet
Superliga

Kamil Wilczek drømmer om at komme til England

Kamil Wilczek har en drøm om at komme til England på et tidspunkt i sin karriere.

I løbet af januar var der flere rygter om et klubskifte for Kamil Wilczek, men den polske angriber fortalte i et interview, at Brøndby ikke ville sælge den polske angriber.

Den polske landstræner så bort fra Kamil Wilczek, da den seneste landsholdstrup blev udtaget, og i stedet kan Brøndby-angriberen have fuld fokus på sit klubhold i de kommende dage, hvor der bliver spillet landskampe.

Samtidig er der dog et klubskifte, som spøger i kulissen for den 30-årige angriber, der har kontraktudløb i 2019.

Han blev rygtet væk fra Brøndby i januar, men trods to henvendelser blev det ikke til noget for Kamil Wilczek, som også drømmer om at komme til England. 

- Den eneste alvorlige henvendelse kom fra Segunda División, men det var jeg ikke interesseret i. I sidste øjeblik kom en klub fra Rusland også, men det var for sent mig og Brøndby, som ikke havde min afløser klar, fortæller polakken til sport.pl.

- England har altid været min drøm. Jeg var engang meget tæt på Bolton, men skiftet faldt til jorden i sidste øjeblik. Det er en skam, for det ville være rart at spille på øerne.

Kamil Wilczek slår dog samtidig fast, at han ikke vil presse på for at forlade Brøndby.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.