Video : Tipsbladet
Superliga

Kommune vil afholde byrådsmøder på Superliga-stadion

Der må ikke komme tilskuere til fodboldkampe i loungen på stadion i Hobro, men der kan godt holdes byrådsmøder.

Torsdag vender dansk fodbolds bedste række tilbage efter en pause på to og en halv måned, og mens alles øjne vil være rettet mod Aarhus og opgøret mellem AGF og Randers FC, vil der være aktivitet på stadion i Hobro. Det skriver Fjordavisen.nu.

For selv om der ikke kan komme tilskuere på stadion, kan stadion godt bruges til at holde møder, og det vil Mariagerfjord Kommune udnytte. Man bruger således DS Arena.

Læs også:Testkampe i coronapausen: Sådan gør Superliga-klubberne

- Vi har valgt at de to byrådsmøder, der ligger inden sommerferien (28. maj og 25. juni red.) afholdes i loungen på DS Arena. Her kan vi samle alle 29 byrådsmedlemmer og holde os indenfor sundhedsmyndighedernes afstandskrav m.m. På mødet på torsdag har vi også nogle punkter på, hvor jeg tænker, at der vil komme en del tilhører - dem kan vi også lave plads til på DS Arena, siger borgmester Mogens Jespersen til fjordavisen.

Dermed kan der altså ende med at være flere på stadion i Hobro end i Aarhus, selv om det er i Aarhus, at der spilles Superliga-fodbold.

Læs også:FCN-chef: Målmandssituationen er helt åben

Divisionsforeningen med Claus Thomsen i spidsen er begyndt at tale om, at man gerne vil have tilskuere på stadion allerede nu, og at man kan håndtere det i forhold til coronavirus-situationen.

Det er klokken 18.00, at der er byrådsmøde på DS Arena i Hobro.

Læs også:SIF-profil optimistisk om overlevelse: Vi skal fortsætte vores stime

Læs også:Coronatest i Superligaen: Klubberne er styret fri af Covid-19

Læs også:Overblik: Så meget får NordicBet Liga-klubberne i lønkompensation