Video : Tipsbladet
Superliga

Lykkelig Kadrii: En stor forløsning

Bashkim Kadrii har haft meget modgang i de seneste år, men søndag skinnede solen på Randers-spilleren.

TIPSBLADET.DK I RANDERS

Bashkim Kadrii var den store helt for Randers FC, da kronjyderne søndag aften vandt hele 4-1 over OB og sikrede sig den første sejr i foråret.

Det var en forløsning for Kadrii, der gennem et par sæsoner har kæmpet for at finde sit tidligere topniveau, der en overgang gjorde ham til Superliga-profil og landsholdsspiller.

- Det betyder ekstremt meget personligt. Jeg har været igennem så meget lort. Jeg har bygget på, siden jeg kom til Randers, og jeg synes, at det er gået fremad fra kamp til kamp. Periodevis er det gået fremad, og så kommer der en stor forløsning i dag, og jeg håber fandeme, at det bliver ved, siger Kadrii til tipsbladet.dk.

Han glæder sig over sejren til Randers, der nu har tanket selvtillid frem mod forårets slutspilskampe.

- Det betyder, at der forhåbentligt kommer noget tro på tingene og nogle flere på stadion. Jeg håber, at det giver os tro på tingene og tro på det, vi har gang i. Det skal være med til at løfte os alle. Det giver noget, siger Bashkim Kadrii.

Randers FC er havnet i den nedrykningspulje, der tæller OB, SønderjyskE og Lyngby. Aktuelt er der ti point op til overlevelse, og det bliver vanskeligt at indhente.

- Det bliver svært. På gode dage skal vi kunne slå de hold, og på dårlige dage kan vi tabe til dem. Vi skal tage en kamp ad gangen. Vi har prøvet det med at kigge for langt fremad. Vi er ikke i en situation, hvor vi kan gøre det, siger Bashkim Kadrii.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.