Lyngby melder ud: Kan ikke betale spillerne tirsdag
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Lyngby melder ud: Kan ikke betale spillerne tirsdag

Superliga-klubben Lyngby er nu kommet frem til den konklusion, at man ikke kan betale klubbens spillere i løbet af tirsdagen, som ellers var deadline. Dog håber de på, at have en løsning på plads på fredag med en køber.

Lyngby Boldklub har i den seneste tid været i så store økonomiske problemer, at en konkurs har truet klubbens eksistens. Nu har bestyrelsen i klubben meldt ud, at man ikke har betalt spillerne den løn, som de har krav på.

Det gør de i en meddelelse på klubbens officielle hjemmeside.

Det er endvidere heller ikke muligt for dem at betale løn til staben og administrationen i Lyngby på trods af, at man ifølge bestyrelsen har forsøgt flere forskellige løsninger. Dog har det med deres egne ord ikke lykkes at komme i mål rettidigt.

Dog fortsætter kampen for at finde pengene til resten af denne sæson.

- Der har været drøftelser og forhandlinger omkring salg af klubben hele dagen samtidigt med, at der har været arbejdet på en kortsigtet løsning for at få betalt løn til tiden – en af mulighederne har været drøftelser med stærke lokale kræfter, som her til aften har meddelt, at de desværre ikke kan nå det inden midnat, men at de vil forsøge at samle en gruppe af lokale interessenter, der vil overtage klubben og levere den nødvendige finansiering minimum frem til sommeren 2018, lyder det fra klubben.

Derudover forlyder det, at der stadig er forhandlinger med andre mulige købere, hvor særligt én har været meget aktiv i løbet af lørdagen. Dog er det sådan hos denne potentielle køber, at man kræver mere tid til at få handlen i hus grundet dennes konstruktion.

I den forbindelse håber klubben på at have en løsning på plads på fredag. Samme dag har Spillerforeningen bedt spillerne i klubben om at give klubben til at få sagerne på plads, på trods af, at spillerne onsdag kan forlade klubben kvit og frit, grundet manglende betaling.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.