Magnus Kofod: De kom til alt for lette mål
Foto: Lars Rønbøg/GettyImages
Superliga

Magnus Kofod: De kom til alt for lette mål

Magnus Kofod Andersen er sammen med resten af FC Nordsjælland-mandskabet skuffet efter nederlaget til Brøndby.

FC Nordsjællands unge mandskab har gjort det godt i denne sæson trods tab af flere af klubbens bærende profiler. En af de spillere der i stedet har trådt i karakter er den kun 18-årige Magnus Kofod Andersen, som har spillet 14 kampe fra start i denne sæson.

Søndag tabte han og FC Nordsjælland til Brøndby IF i toppen af Superligaen, og det ærgrer den unge midtbanespiller.

Han mener sagtens, at kampen kunne have gået den anden vej:

- Vi havde de chancer, vi skulle bruge, især i 1. halvleg, hvor vi burde have scoret et par gange. Brøndby scorer nogenlunde på, hvad de har, og det er nok på en dag, hvor vi har 15-20 dårlige minutter, der koster kampen.

- Vi følte i pausen, at vi havde været helt med, og gik ud til 2. halvleg med masser af tro på det, for vi vidste, at vi nok skulle få scoret. Desværre fik de det hurtige mål til 2-0, og det gav dem momentum. Det var der, vi burde være bedre til at stå sammen som hold og lige få styr på det igen.

- I stedet kom de til alt for lette mål. Heldigvis fik vi rejst os igen, og vist lidt stolthed med de to reduceringsmål og presset til sidst. Men vi er meget skuffede lige nu. Vi sider med en masse energi, der skal ud mod Horsens på søndag. Vi skal vise, at vi altid kan slå tilbage med det samme, fortæller Kofod til FC Nordsjællands hjemmeside.

Som Magnus Kofod også nævner, er FC Nordsjællands næste opgave mod Horsens på hjemmebane.i næste weekend.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.