Midtjyllands nye profil slår fast: Jeg har aldrig talt med Brøndby
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Midtjyllands nye profil slår fast: Jeg har aldrig talt med Brøndby

Bubacarr Sanneh starter i FC Midtjylland 1. januar 2018, og en af titelkandidaterne denne sæson har ageret hurtigt for at sikre gambierens signatur.

Det kan godt være, at Paul Onauchu og Alexander Sørloth er høje og fysisk stærke angribere, men når de to sammen med resten af FC Midtjylland-holdet møder ind til træning efter en vinterpause, får de et muskelbundt at kæmpe med.

FC Midtjylland har købt den gambiske midterforsvar Bubacarr Sanneh i AC Horsens, og den 22-årige forsvarsspiller, der er en uges tid fra at fylde 23, er en brølstærk spiller, der er klar til at gøre livet svært for de to angribere i træning og selvfølgelig gøre det svært for FC Midtjyllands modstandere, når Superligaen starter op igen i februar.

Indkøbet af Sanneh er sådan et indkøb, der kan være forskellen mellem guld og sølv eller sølv og bronze, og Sannehs kvaliteter er helt tydelige: Horsens-profilen er som nævnt fysisk stærk, eminent i luftspillet, og så er han forudseende i sit forsvarsspil.

Han kan også lave mål. I 99 kampe har han scoret 14 gange for AC Horsens.

Mens der tidligere har været skrevet meget om bejlerne til Bubacarr Sannehs signatur, slår forsvarsspiller nu selv fast: Det var kun FC Midtjylland, der var inde i billedet.

- Der var en masse snak om Brøndby, og jeg har da også læst om det i aviserne. Men interessen var aldrig konkret. Jeg har på intet tidspunkt snakket med nogle fra Brøndby. FC Midtjylland henvendte sig tidligt til AC Horsens og erklærede deres interesse. Det har Brøndby aldrig gjort, siger Bubacarr Sanneh til tipsbladet.dk om transferen til FC Midtjylland.

Forsvarsspilleren er blevet udstyret med en fireårig aftale i det midtjyske, og det bliver interessant at se, hvordan han kommer til at passe ind på holdet. Som udgangspunkt virker han som en perfekt spiller for FC Midtjylland, men han har omvendt været vant til at spille i en fire-back-kæde, hvor FCM spiller med tre centrale forsvarsspillere. Så måske skal han lige vænne sig til en ny spillestil og en ny klub.

FCM var også i sommer tæt på at tilknytte forsvarsspilleren, men her kunne parterne angiveligt ikke blive enige om en kontrakt.