Video : Tipsbladet
Superliga

Niels Frederiksen vil se mere fra Brøndby-midtbanen

Brøndby-træneren vil se mere offensivt fra sine midtbanespillere imod AGF.

Brøndby skal forsøge at komme tilbage på sejrssporet i Superligaen, når de søndag aften tager imod AGF.

I den sidste spillerunde af Superligaens grundspil tabte de blå-gule således til AC Horsens, og søndagens kamp mod AGF er en gylden mulighed for Brøndby at kravle tættere på tredjepladsen.

Læs også:Brøndby-back før AGF: Skal gøre alt for at forhindre, at de stikker af

Hvis Brøndby skal hente alle tre point, kræver det dog en bedre præstation fra offensiven – især midtbanen. Det understreger cheftræner Niels Frederiksen overfor Brøndbys egen hjemmeside.

- Det er rigtig vigtigt at få offensiven med i morgen. Vi har Hedlund med igen, og vi vil især gerne have vores midtbanespillere til at supplere vores angribere og bidrage med mere. Vi arbejder på, at midtbanen skal komme højere op i banen og mere i feltet eller have nogle positioner uden for feltet, hvor de så kan afslutte. Vores forsvarsspillere har været gode til at bidrage offensivt, så hvis vi også får midtbanen mere med, kan vi få skabt flere chancer. Det handler om at finde den rette balance og positioner, siger cheftræneren.

Læs også:Optakt: Hobro IK - AC Horsens

Niels Frederiksen må imidlertid se bort fra flere profiler i forsvaret, hvor Kevin Mensah er skadet, og Anthony Jung er ude med karantæne. Det betyder ændringer i startopstillingen, og Brøndby har prøvet forskellige konstellationer til træning.  

- Vi har gjort os mange overvejelser, og det er klart, at vi kigger på de muligheder, vi har. Vi har trænet forskellige muligheder og konstellationer i ugens løb, siger Niels Frederiksen.

Brøndby IF møder AGF søndag klokken 20.00. Der er fem point imellem de to hold i tabellen før kampen.

Læs også:Brøndbys assistkonge efter kritik: Skider på, hvad andre tænker

Læs også:AC Horsens kan skrive historie: Det er vores motivation

Læs også:Superliga-spørgsmål: Er Troels Bech Esbjergs redningsmand?