Nordstrand klar igen: Udtaget til FCK-kamp
Illustration
Superliga

Nordstrand klar igen: Udtaget til FCK-kamp

Morten Nordstrand er kommet sig over den skade, der har holdt ham ude siden 16. september. Han er tilbage i truppen mod FC København.

FC Nordsjælland har fået godt gang i pointhøsten efter en dårlig sæsonstart, og nu begynder det også at lysne på lazarettet. Morten Nordstrand har været ude siden 16. september med en skade, men han er nu klar igen.

Derfor indgår han i Kasper Hjulmands trup til opgøret mod FC København i morgen. Angriberen starter dog formentlig ikke på banen efter så lang en pause.

Sidst Nordstrand mødte FC København, scorede han det flotte saksesparksmål, der meget vel kan blive kåret til Årets Mål ved Dansk Fodbold Award den 11. november.

På FC Nordsjællands skadesliste står stadig Søren Christensen, Uffe Bech, Oguzhan Aynaoglu, Joe Sise og Andreas Laudrup.