Video : Tipsbladet
Superliga

Nye forlængelser på plads: To lejesvende gør sæsonen færdig i Esbjerg

Rafal Kurzawa og Mohammed Dauda spiller i Esbjerg fB resten af denne sæson. Deres forlængelser er faldet plads som de sidste.

Esbjerg fB begynder dagen med en god nyhed: Rafal Kurzawa og Mohammed Dauda gør sæsonen færdig i klubben.

Deres lejeaftaler stod ellers til at udløbe om to uger, men EfB, spillerne og deres moderklubber er altså blevet enige om, at partnerskabet fortsætter til udgangen af juli.

Særligt Dauda har markeret sig godt med to mål i Troels Bechs to kampe som cheftræner, mens også Kurzawa har været fast mand gennem hele foråret. Derfor glæder sportschefen sig over at få papir på de to lejesvende.

Læs også:Esbjerg-chef: Mangler stadig afklaring på to lejesvende

- Forlængelserne har trukket lidt ud, men det skyldes udelukkende administration. Både Kurzawa og Dauda har været meget opsatte på at fortsætte, så jeg er glad for, at det nu er ude af verden, og vi kan koncentrere os om de kommende kampe, siger Jimmi Nagel Jacobsen i en pressemeddelelse.

Dermed har alle Esbjerg-spillere med kontraktudløb skrevet under på en kortvarig forlængelse. I forvejen havde Markus Halsti, Rodolph Austin, Søren Reese, Ante Erceg, Franz Brorsson, Vito Mannone og Mathias Rosenørn alle forpligtet sig til det samme.

Læs også:Sen scoring sikrer Esbjerg point trods bizart mål

EfB meldte allerede ud, da klubben bekræftede, at de andre havde forlænget, at det trak ud med Dauda og Kurzawa. Det skyldtes nogle formalia, der skulle på plads i forhold til henholdsvis Anderlecht og Amiens, som de to spillere er på lån fra.

Mohammed Dauda må dog vente med at fejre forlængelsen med en kamp. Han har nemlig karantæne i det forestående opgør mod Hobro IK.

Læs også:Bedst og værst: Bizar scoring fik enorm betydning

Læs også:Lumb om kontroversiel scoring: Man spiller, til dommeren fløjter

Læs også:Troels Bech slår fast: Er ikke EfB-træner efter sommerferien