Video : Tipsbladet
Superliga

OB åbner for salg af sæsonkort til næste sæson

OB har besluttet sig for at åbne for salg af sæsonkort til næste sæson allerede nu.

Flere Superliga-klubber har været ramt på økonomien som følge af coronakrisen, og i flere tilfælde har klubberne oplevet en imponerende støtte fra tilhængere. Det har de blandt andet i OB.

Den fynske Superliga-klub tilbød således sæsonkortholdere, at de kunne få refunderet et beløb, da resten af den indeværende sæson forventes afviklet uden tilskuere. OB opfordrede dog til at lade være, og langt de fleste har fulgt den opfordring.

Læs også:Tidligere Superliga-profil stopper i Holland: Drømmer om OB-comeback

Og nu åbner OB for, at fansene kan hjælpe klubben på en anden måde.

OB har således allerede nu åbnet for salg af sæsonkort til næste sæson. Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

- Det er med blanke øjne og bankende hjerter, vi har kunnet tage imod den utrolige støtte, vi har oplevet fra fans og sæsonkortholdere i denne tid. For at imødekomme et af de store ønsker, starter vi derfor allerede nu vores sæsonkortsalg for den kommende sæson, skriver OB.

Tidligere har Brøndby IF også åbnet for, at nuværende sæsonkortholdere kan sikre sig et sæsonkort til næste sæson.

Læs også:Tidligere FCK-træner: Jeg vil anbefale andre at tage til Danmark

Læs også:OB-anfører: Den rigtige udlandsmulighed har ikke været der

Læs også:Corona-krise: Spillersalg i Brøndby er ikke nok - nye millioner er et must