Video : Tipsbladet
Superliga

OB-boss før AGF: Vi får et godt resultat med hjem

Troen er stor i OB på, at man får et godt resultat med fra Aarhus på mandag.

Når Superligaen torsdag vender tilbage med opgøret mellem AGF og Randers FC, sidder OB nok og kigger en ekstra gang på AGF-holdet. Det er nemlig AGF, fynboerne på mandag åbner mod.

Og i OB-lejren er der fin tro på, at man får en sejr med fra Aarhus. Det fortæller sportschef Michael Hemmingsen til TV2 Fyn.

Læs også:Profil forlader OB midt i slutspillet - meldes på vej til Tyskland

OB tabte tirsdag testkampen mod AaB med 3-4, og i Superligaen har fynboerne ikke vundet i ni kampe i træk. Så der er ved at være pres på for holdet, der lige nu er nummer ni i dansk fodbolds bedste række.

- Jeg er sikker på, at vi nok skal få en rigtig god kamp i Aarhus, og jeg er også sikker på, at vi nok skal få et godt resultat. Men i bund og grund handler det om, at vi forbereder også rigtig godt til kampen på mandag. Og igennem det skal vi se at få et godt resultat, og det tror jeg helt sikkert, vi får. Spillerne har vitterligt arbejdet hårdt i den her periode. Så vi får et godt resultat med hjem, siger sportschefen til TV2 Fyn.

Læs også:OB'er efter tabt generalprøve: Vi er godt rustet til Superliga-genstart

Chancen for at komme med i mesterskabsspillet er væk for OB, men det er stadig vigtigt at hente point i de sidste par runder i grundspillet, så klubben spiller sig væk fra de nederste pladser. Der er i denne sæson tre hold, der rykker ud af dansk fodbolds bedste række.

Læs også:Målrig generalprøve: AaB besejrede OB efter sent comeback

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Solbakken godkender generalprøve: Det var vigtigt at se fremskridt