Video : Tipsbladet
Superliga

OB må undvære Barrett og Eskesen mod FC København

OB er uden Jacob Barrett Laursen og Julius Eskesen, når de i weekenden møder FC København.

Jacob Barrett Laursen har været én af de store profiler på OB-mandskabet i denne sæson.

I denne sæson har han spillet hele 28 kampe for klubben fra Ådalen - og det med fem mål og tre assists til følge. 

Derfor var det et stor slag for Jakob Michelsen og co., at han i kampen mod FC Nordsjælland måtte lade sig udskifte med en skade. 

- Jeg fik desværre et brækket ribben og en punkteret lunge i kampen. Det er ærgerligt, men sådan er gamet. Jeg glæder mig dog over, at vi har spillet godt i foråret, og så må drengene lige tage over et stykke tid, mens jeg er væk, fortæller Barrett Laursen til OB's egen hjemmeside. 

Foruden Barrett Laursen er OB også uden Julius Eskesen, når de på søndag skal til Telia Parken for at møde FC København. 

Midtbanespilleren er formentlig ude resten af sæsonen. 

OB spillede tirsdag 0-0 mod Esbjerg og ligger nu på en fjerdeplads i Mesterskabsslutspillet.