Video : Tipsbladet
Superliga

OB-profil om Superliga-struktur: Et angreb på vores professionalisme

Mathias Greve mener, at det er et angreb på spillernes professionelle tilgang, at det bedre kan betale sig at ende som nummer otte end nummer syv i Superligaen.

OB ligger aktuelt på ottendepladsen i Superligaen og kan med en sejr potentielt ende med at overtage syvendepladsen fra Hobro IK, der møder Brøndby IF søndag. Men det er ikke nødvendigvis en positiv ting i den nuværende Superliga-struktur.

Det hold, der ender på syvendepladsen vil nemlig være tættere på at ende i playoff om nedrykning end dem, der ender som nummer otte og ni. Det, mener OBs Mathias Greve, er et angreb på spillernes professionelle tilgang, selv om han understreger, at de vil gå efter sejren.

- Det er en meget spøjs situation, at vi skal jagte vores sæsonmål om at komme i tops seks, men samtidig er det bedre at blive nummer otte end nummer syv. Vi går naturligvis efter sejren, og det havde vi under alle omstændigheder gjort, men det er et angreb på vores professionelle tilgang til fodbold, at vi nu bør spille efter at tabe en kamp for at blive nummer otte eller ni, fordi det er bedre.

- Det bør man kigge på i fremtidens struktur, for det kan ikke passe, at det kan betale sig bedre at blive otte eller ni, fortæller Mathias Greve til fyens.dk.

Superligaens nummer syv ender i en pulje med nummer 10, 11 og 14, mens Superligaens nummer otte ender i en pulje med nummer ni, 12 og 13.

OB gæster Randers FC søndag, og kampen sparkes i gang klokken 17.00. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.