Video : Tipsbladet
Superliga

OB-profil: Vi skal lukke Hobro ned

OB skal sørge for ikke at blive fanget i en af Hobro IK’s omstillinger, hvis de skal havde point med hjem fra det jyske.

Oprykkerne Hobro IK har været den helt store overraskelse i denne Superliga-sæson og ligger øjeblikkeligt nummer fem i ligaen. Det er to placeringer højere end OB, som i morgen tager turen til Kronjylland med ambitionen om en sejr.

Skal dette ske, er det nødvendigt at holde hjemmebaneholdet i skak.

- Hobro har været rigtigt dygtige i deres kontrafase så det er en af de ting, som vi skal sørge for at lukke ned. Vi må ikke smide bolden på de forkerte steder, fordi der har vi allerede set, at de er utroligt farlige, siger Jacob Barrett til sit holds hjemmeside.

- Vi skal spille bolden klogt, når vi ikke er på den sidste tredjedel af banen. Vi bliver nødt til at have i baghovedet, at de har nogle farlige spillere, der har tur i de, siger Barrett til OB's hjemmeside.

OB er ved at komme ind i en positiv stime og vandt senest over Randers FC i Superligaen, mens man slog Fremad Amager ud af pokalen.

- Vi får kørt bolden godt rundt, og det er vigtigt, at vi fortsætter på samme måde mod Hobro. Vi lykkedes med at turde sætte bolden lidt på spil, og det er noget, som vi er sindssygt gode til, når vi først kommer i gang, siger Barrett afslutningsvis.

OB har 13 point efter de første ti runder.