Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: Zorniger har endelig fået sin drømmespiller

Brøndby IF har netop præsenteret 29-årige Dominik Kaiser.

Den tyske midtbanespiller Dominik Kaiser har længe været på Alexander Zornigers ønskeliste og er nu ny Brøndby-spiller.

Det oplyser klubben selv på appen Brøndby Indefra.

Tyskeren kommer til klubben på en fri transfer, efter at have været i RB Leipzig siden 2012. Han har tilsluttet sig holdets træningslejr i Østrig og får nummer 7 i Brøndby IF.

Det var Alexander Zorniger, der hentede den nu 29-årige Dominik Kaiser til Leipzig tilbage i 2012, dengang holdet spillede i den fjerdebedste række i Tyskland. Kaiser har siden været med hele vejen til Bundesligaen, men har nu taget afsked med klubben. 

Dominik Kaiser har skrevet under på en toårig kontrakt med Brøndby IF.