Olafur Kristjansson: Folk fik forståelse for Djurdjic
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Olafur Kristjansson: Folk fik forståelse for Djurdjic

Olafur Kristjansson taler varmt om programmet Superliga-backstage, hvor den tidligere Randers-træner nåede at medvirke i et par afsnit.

Det gik ikke mellem Olafur Kristjansson og Randers FC, der den 5. oktober blev enige om at afbryde samarbejdet. Forinden nåede islændingen at medvirke i flere afsnit af Eurosports Backstage-program om Randers FC.

I et interview med Fotbolti.net taler Olafur Kristjansson blandt andet om at medvirke i programmet, og han kommer ind på én særlig episode, som folk, der har set programmet, med garanti husker. Efter opgøret den 18. august mod Silkeborg IF kom Nikola Djurdjic ind til Randers-ledelsen og bad om at blive solgt. Angriberen mente, at han med nogle dårlige præstationer havde svigtet holdet.

Nikola Djurdjic blev som bekendt ikke solgt, og Olafur Kristjansson bruger eksemplet med serberen til at understrege programmets styrke.

- En af vores serbiske spillere kæmpede. Hans selvtillid var ikke høj, og det kom til udtryk i episoderne. Som følge herfra viste folk forståelse - ikke kun folk udefra, men også hans kollegaer. De havde ikke forstået, hvordan han følte, men nu forstod de, at der var en forklaring. Ved at åbne op på denne måde, ser folk personligheden bag navnet og nummeret, siger Olafur Kristjansson, der over for det islandske medie udtrykker sin fulde opbakning til, at Randers FC gik ind i projektet.

Olafur Kristjansson er efter sin afsked i Randers FC blevet ansat som cheftræner i islandske FH. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.