FC Nordsjælland og Randers FC sparker Superliga-runden i gang med et opgør på Right to Dream Park.
Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 19.00
Spillested: Right to Dream Park, Farum
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #fcnrfc #sldk
Holdnyt:
FC Nordsjælland:
Det er ved at være tid for FC Nordsjælland til igen at vinde en fodboldkamp.
De seneste tre kampe har budt på nul sejre og blot et enkelt point, og dermed sakker holdet en smule bagud i kampen om top seks. Af samme årsag vil netop Randers FC, der indtager sjettepladsen, være en rigtig fin modstander at besejre.
FC Nordsjælland har fortsat til gode at vinde to kampe i træk i denne sæson, så cheftræner Flemming Pedersen leder stadig efter at få noget stabilitet ind på holdet.
Den amerikanske offensivspiller Jonatham Amon er ikke til rådighed i resten af efteråret, men derudover ser det rigtig fint ud på skadesfronten i Farum-klubben. FC Nordsjælland har heller ingen i karantæne til fredagens opgør.
Randers FC:
Der findes uafgjorte kampe, der er mere imponerende end andre. Det ene point, Randers FC fik mod AaB før landskampspausen, var bestemt et af de mere imponerende af slagsen.
Randers FC var stærkt svækkede i opgøret, hvor Patrik Carlgren, Simon Piesinger og André Rømer afsonede karantæne, og Erik Marxen, Björn Kopplin og Saba Lobjanidze var på skadeslisten. Alligevel fik kronjyderne 3-3 og spillede en rigtig fin kamp.
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
Mod FC Nordsjælland ser det noget bedre ud. Trioen Piesinger, Carlgren og Rømer er tilbage fra karantæne, og Björn Kopplin og Erik Marxen er klar igen. Saba Lobjanidze nærmer sig også, men har givet udtryk for, at FCN-kampen måske falder lidt for tidligt og er ikke udtaget til opgøret. Mathias Nielsen har karantæne og er ikke med i bussen til Farum.
Randers FC har benyttet landskampspausen til at forlænge med reservemålmand Jonas Dakir samt cheftræner Thomas Thomasberg.
Karantæner:
FC Nordsjælland: Ingen
Randers FC: Mathias Nielsen
Bud på startopstillinger:
FC Nordsjælland (4-3-3): Larsen - Thychosen, Hansen, Jenssen, Rasmussen - Kudus, Christensen, Kofod - Atanga, Rygaard, Damsgaard
Randers FC (4-4-2): Carlgren - Kopplin, Piesinger, Marxen, Conboy - Egho, Mistrati, Rømer, Kallesøe - Riis, Kamara
Profilen:
Grundet de mange afbud fik Vito Hammershøj-Mistrati chanen i seneste kamp mod AaB, og den tidligere Hobro-spiller leverede en formidabel indsats med både mål og assist. Det bliver en meget svær mand at sætte af for Thomas Thomasberg, men faktum er, at tilbagevendte André Rømer og Frederik Lauenborg har være de to foretrukne 8'ere i denne sæson. Det skal blive spændende at se, om Mistrati holder fast i sin startplads.
Vidste du, at..:
Det er ofte ganske målrigt, når FC Nordsjælland og Randers FC tørner sammen, og vi skal langt tilbage for at finde den seneste 0-0-kamp. Det var i oktober 2010 i Randers. Tre gange i 37 kampe har de to hold spillet 0-0, men aldrig i et opgør i Farum.
Læs også:Fakta: Brian Priske vinder det meste som FCM-træner
Dom:
FC Nordsjælland skal bruge tre point, og man kan sagtens forestille sig et hjemmehold, der kommer blæsende fra kampens start. FCN skal imidlertid også være på vagt over for et Randers-mandskab, der virkelig har leveret varen i denne sæson. Vi spår en tæt kamp, som til sidst falder ud til FC Nordsjællands fordel. Hjemmeholdet vinder 2-1.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:
Læs også:Priske efter permanent ansættelse: Rart, at der er en afklaring
Læs også:Officielt: Brian Priske forbliver FC Midtjylland-træner
Læs også:Tidligere dansk landsholdsspiller prøvetræner i 2. Division
-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md - brug koden Tip2020 ved betaling
Seneste rygter
Juventus-favorit på vej til Simon Kjærs Milan
Barca er interesseret i Premier League-spillere
Storklubber jagter ombejlet forsvar-talent
Chelsea og Tottenham i kamp om stopper
Barcelona overvejer Manchester City-stjerne
Fokus
Transferplanen: Kriseramte Lyngby jagter offensiv forstærkning
Skal der købes spillere, og skal der sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod vinduets lukning de 12 Superliga-klubbers transferplaner. Her sættes fokus på Lyngby BK.
Blokering af vores annoncer.
Vi kan se din browser forhindre visning af vores annoncer. Det betyder med stor sandsynlighed at du har en adblocker installeret.
Vi er nød til at vise dig annoncer for at kunne levere gratis indhold til dig.
Derfor beder vi dig tillade/whiteliste vores domæne i adblockeren.
Får du denne besked selvom du ikke benytter en adblocker, så kontakt os her.
På forhånd tak Tipsbladet.dk