Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: SønderjyskE - Randers FC

Klubberne ved, de ikke rykker ud, og nu jagter mandskaberne i stedet muligheden for at spille om en plads i Europa næste sæson.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14.00
Spillested: Sydbank Park, Haderslev
Slutspil: Europa Playoff
Dommer: Peter Kjærsgaard
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #sjerfc #sldk

Holdnyt:
SønderjyskE:
Klubben fra Haderslev gik i sidste runde af gruppespillet forbi AC Horsens med en sejr på 4-1 over Vejle, og dermed sikrede holdet med Glen Riddersholm i spidsen sig overlevelse og en ny sæson i dansk fodbolds bedste række. De kan dermed puste ud og i stedet nyde, at der nu venter kampe om retten til at spille om en plads i Europa næste sæson.

Taberen af det samlede opgør mellem SønderjyskE og Randers går på sommerferie, mens vinderen møder den samlede vinder af opgøret mellem AGF og AaB.

Til opgøret mod Randers er SønderjyskE uden både Niki Zimling og Eggert Jonsson, der sidder i karantæne, mens klubben har anfører Marc Pedersen og Teit Jacobsen ude med en langtidsskade. Til gengæld er Marcel Rømer tilbage efter karantæne. 

Randers FC:
Kronjyderne har været gode og stabile i gruppespillet, og Thomas Thomasberg har i en længere periode vidst, at der ikke var fare for nedrykning, så han har i stedet kunne arbejde for at optimere sit hold til de playoffkampe, der venter.

SønderjyskE er modstanderen for Randers, og Randers må anses som værende favoritter til at gå videre, efter klubben sikkert vandt pulje 2 foran AaB på andenpladsen.

Til opgøret mod SønderjyskE er man uden de skadede spillere Mikkel Kallesøe, Simon Graves og Bjørn Kopplin.

Karantæner:
SønderjyskE: Niki Zimling og Eggert Jonsson
Randers FC: Ingen

Bud på startopstillinger:
SønderjyskE (3-5-2): Mielitz - Gartenmann, Luijkx, Juel-Nielsen - Bah, Jakobsen, Ekani, Rojas, Absalonsen - Amankwaa, Lieder

Randers FC (4-4-2): Carlgren - Thomsen, Bager, Marxen, Conboy - Lauenborg, Poulsen, Rømer, Lobjanidze - Egho, Boman

Profilen:
Nicolai Poulsens tid i Randers lakker mod enden, men inden han er helt færdig i klubben, håber han med al sandsynlighed på at kunne tage fra Randers med en god fornemmelse i klubben. Midtbanespilleren er stærk på den centrale del af banen, og han bliver igen vigtig for Randers, der håber på at få et godt resultat med til returkampen. Hvor han spiller næste sæson, er ikke blevet meldt ud, men ifølge Ekstra Bladet er det AGF, der henter ham på en fri transfer.

Vidste du, at..:
SønderjyskE har normalt et fint tag på Randers, når de to mandskaber mødes i Haderslev. Det er hele otte kampe siden, at Randers har fået en sejr med fra Haderslev, og SønderjyskE har vundet tre af de seneste fire hjemmekampe mod Randers.

Dom:
Det kan sagtens gå hen og blive en lidt henholdende kamp, for selv om hjemmeholdet nu ved, at nedrykning ikke længere er et tema og bør give los, mødes de to mandskaber igen i Randers en uge senere. Så det kan være, det store slag ender med at stå på det tidspunkt.

For Randers handler det om at holde sig til gameplanen, som er at stå komptakt og udnytte mulighederne, når de kommer. Kan Randers score i Haderslev og undgå at tabe, står klubben godt til returkampen en uge senere.

Det kan meget vel ende uafgjort, for så stor forskel er der ikke på klubberne, og det resultat vil give begge mandskaber muligheden for at afgøre det i Kronjylland. Vi tror på, det ender 1-1.

Tidligere indbyrdes kampe og form: