Video : Tipsbladet
Superliga

Overblik: Her venter dramaerne inden slutspillet

Ni forskellige hold kan i teorien stadig nå top 6 her med én runde tilbage af Superligaens grundspil, men de skal helst undgå syvendepladsen. Tipsbladet.dk giver dig det fulde overblik over hvert holds muligheder.

Der resterer blot én runde af Superligaens grundspil, og det betyder, at vi skal have delt fårene fra bukkene. Der er en verden til forskel på at ende i top 6 eller ej - og nummer syv eller otte - og lige nu er ni hold stadig i spil til det forjættede land.

Herunder giver vi dig overblikket klub for klub over, hvor holdene kan ende, og hvilke chancer de har for det.

1. Brøndby IF
Point: 57
Målscore: +33
Mulige placeringer: 1-2
Modstander: Hobro IK (h)
Perspektiver:
Det er ikke så vigtigt, hvor holdene i toppen ligger, når slutspillet begynder. Det er vigtigere, hvor de ligger, når slutspillet slutter.

2. FC Midtjylland
Point: 57
Målscore: +30
Mulige placeringer: 1-2
Modstander: SønderjyskE (h)
Perspektiver:
Det er ikke så vigtigt, hvor holdene i toppen ligger, når slutspillet begynder. Det er vigtigere, hvor de ligger, når slutspillet slutter.

3. FC Nordsjælland
Point: 50
Målscore: +22
Mulige placeringer: 3
Modstander: FC Helsingør (u)
Perspektiver:
Holdet kan hverken flytte sig op eller ned før slutspillet.

4. FC København
Point: 41
Målscore: +15
Mulige placeringer: 4
Modstander: Silkeborg IF (u)
Perspektiver:
Holdet kan hverken flytte sig op eller ned før slutspillet.

5. AaB
Point: 35
Målscore: +1
Mulige placeringer: 5-7
Modstander: AGF (u)
Perspektiver:
Det ligner en plads i top 6 for nordjyderne, der skal tabe deres kamp, mens både AC Horsens og Hobro IK skal vinde deres. Ét point vil være nok.

6. AC Horsens
Point: 34
Målscore: -2
Mulige placeringer: 5-9
Modstander: Lyngby BK (u)
Perspektiver:
Horsens kan sådan set selv afgøre sagerne ved at vinde over Lyngby. Bliver af omvendt uafgjort, mens Hobro vinder, mister de gule pladsen i top 6. Det kan endda vise sig som en fordel af tabe i stedet for at spille uafgjort, da holdet så kan dumpe ned på ottende- eller niendepladsen, hvor chancen for at overleve er større. Læs mere nederst.

---

7. Hobro IK
Point: 32
Målscore: +1
Mulige placeringer: 5-9
Modstander: Brøndby IF (u)
Perspektiver:
Det ser svært ud for Hobro. Ikke fordi de er langt fra top 6, men fordi de gæster ligaens sværeste udebane i denne sæson. Også Hobro kan spekulere i at blive nummer otte eller ni i stedet for nummer syv.

8. OB
Point: 31
Målscore: +4
Mulige placeringer: 6-11
Modstander: Randers FC (u)
Perspektiver:
Det er meget teoretisk, at OB kan blive nummer 10 og 11, for det kræver dårligere målscore end AGF og Silkeborg, der skal hente henholdsvis 9 og 11 mål på OB. Til gengæld skal der et Horsens-nederlag til, for at fynboerne kan ende i top 6. Ellers kan de ligeledes drage fordel af et nederlag og undgå syvendepladsen.

9. SønderjyskE
Point: 31
Målscore: +3
Mulige placeringer: 6-11
Modstander: FC Midtjylland (u)
Perspektiver:
OB og Hobro skal smide point, mens Horsens skal tabe, og SønderjyskE selv skal vinde. Med andre ord: Top 6 bliver endog meget svær. Realistisk set kommer AGF og Silkeborg heller ikke til at hente de 10 og 12 mål, de er dårligere i målscore, så SønderjyskE skal måske bare sørge for at forblive på niende- eller ottendepladsen.

10. AGF
Point: 28
Målscore: -13
Mulige placeringer: 8-11
Modstander: AaB (h)
Perspektiver:
Som nævnt ovenfor kommer AGF næppe til at hente OB og SønderjyskE med den dårlige målscore, som de hviie slæber rundt på. Men derfor kan tre point nu jo stadig være rare at have, når tingene skal afgøres til sidst.

11. Silkeborg IF
Point: 28
Målscore: -15
Mulige placeringer: 8-11
Modstander: FC København (h)
Perspektiver:
Det er sådan set ligegyldigt, om Silkeborg bliver nummer 10 eller 11 (for Søhøjlandets helte henter heller ikke OB og SønderjyskE). Det er vigtigere, at holdet får nogle point med sig over i slutspillet.

12. Lyngby BK
Point: 20
Målscore: -22
Mulige placeringer: 12-14
Modstander: AC Horsens (h)
Perspektiver:
Lyngby skal mest af alt koncentrere sig om skrabe point sammen. De kan blive dyrebare, når det gælder om at undgå de frygtede playoffkampe.

13. Randers FC
Point: 17
Målscore: -26
Mulige placeringer: 12-14
Modstander: OB (h)
Perspektiver:
Randers kan jo ødelægge OB's top 6-drømme, og pointene er selvsagt vigtige for at positionere sig i forhold til de andre bundhold. Men mon ikke kronjyderne gerne bare vil have en sejr for sejrens skyld? Det er lang tid siden sidst.

14. FC Helsingør
Point: 17
Målscore: -31
Mulige placeringer: 12-14
Modstander: FC Nordsjælland (h)
Perspektiver:
Oprykkerne kommer næppe til at hente ni mål på Lyngby og måske heller ikke fem på Randers. Så det ligner en 14. plads, hvilket da også er okay, eftersom der pt. er tre point færre op til redning, end hvis de lå nummer 13.

Hvordan kan det være bedre at blive nummer otte eller ni end nummer syv?
Som man kan se i eksemplet herunder - hvor man kan se grupperne, hvis slutspillet gik i gang nu - favoriserer det ikke Hobro, der aktuelt ligger nummer syv i tabellen. Klubben har færre point til playoffkampe om nedrykning - aktuelt fire - end SønderjyskE, der i eksemplet slutter som nummer ni i grundspillet, men har hele 11 point ned til Lyngby under playoff-stregen.

Pulje 1:
1. Hobro IK: 32 point
2. AGF: 28 point
-----
3. Silkeborg IF: 28 point
4. FC Helsingør: 17 point

Pulje 2:
1. OB: 31 point
2. SønderjyskE: 31 point
-----
3. Lyngby BK: 20 point
4. Randers FC: 17 point


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.