Video : Tipsbladet
Superliga

Poulsen om AGF-træningslejr: Vi har arbejdet lidt med det hele

Den nye AGF-spiller har været glad for holdets træningslejr, hvor der er blevet arbejdet hårdt på flere ting.

Nicolai Poulsen har foretaget skiftet mellem de østjyske rivaler fra Randers FC til AGF, hvor de er i fuld gang med opstarten. Holdets træningslejr har hjulpet midtbanespillere til rette både socialt, men i særdeleshed også på banen, hvor der er blevet arbejdet godt.

- Vi har arbejdet lidt med det hele. Hvordan vi skal positionere os på banen, hvordan vi gør, når vi har bolden, forskellige opspilsmuligheder, og derudover har vi stadig arbejdet med grundformen, siger han til klubbens hjemmeside.

Det har været en hård træningslejr med ømme stænger, men sådan skal det være, mener midtbaneslideren. For ham har træningslejren også været med til at bekræfte, at han og AGF er det rette match, for David Nielsens spilfilosofi ligner den tidligere Randers-kaptajns.

- Som jeg har nævnt, så er mange af de ting, David gerne vil, også de ting, jeg gerne vil i forhold til presset og opspillet langs jorden, så det har været meget nemt, forklarer Poulsen.

AGF har skrevet en femårige kontrakt med den 25-årige midtbanespiller.