Video : Tipsbladet
Superliga

Pukki nåede mål-milepæl i Brøndby: Lettet over at score igen

Kun to spillere har scoret flere Superliga-mål for Brøndby IF end Teemu Pukki, og det glæder den finske angriber at være tilbage blandt målscorerne efter en tør periode.

Da Teemu Pukki søndag scorede til 1-1 mod Silkeborg IF, var det ikke bare et vigtigt mål på vej mod udesejren på Jysk Park. Det var samtidig en lille milepæl for den finske angriber i Brøndby IF.

Det var således Pukkis Superliga-scoring nummer 45, og dermed lagde han sig op på siden af Peter Møller over alle tiders Superliga-topscorere i blåt og gult. Det glæder selvsagt Pukki, der håber at score mange flere mål for Brøndby.

Scoringen kom også på et godt tidspunkt, for før hattricket mod FC Nordsjælland i forrige weekend havde han blot scoret én gang i 13 kampe, så derfor det var godt at slå fast, at han er tilbage i målform.

- Det har været en svær periode for mig, så jeg er lettet over at score igen. Som angriber er det jo mit job at score, og det var fedt at score igen mod Silkeborg. Det var også vigtigt for Kamil (Wilczek, red.), at han fik et mål, så det er godt, at vi angribere er begyndt at komme i gang. Det er virkelig vigtigt for holdet, siger Teemu Pukki til brondby.com.

Den 27-årige finne har brugt lige over tre år på at nå klubbens top 3 over Superliga-målmagere, eftersom han scorede for første gang i en kamp mod Esbjerg fB i september 2014. Det opgør endte 2-2.

De to spillere, der har scoret flere Superliga-mål i Brøndby, er Ruben Bagger, der nåede 64 af slagsen, mens Ebbe Sand er øverst med 69 mål. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.