Risgård: Det kan blive alvorligt
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Risgård: Det kan blive alvorligt

AaB'eren Kasper Risgård, der mandag var anfører mod AGF, er bestemt ikke tilfreds med indsatsen i Aarhus.

0-4.

Så slemt endte det med at blive for AaB, der ellers havde muligheden for at gå fri af playoff om nedrykning og i stedet booke en billet til spillet om en europæisk plads næste sæson.

Men sådan gik det ikke, og i stedet måtte AaB tage til takke med et kæmpe nederlag i Aarhus mod AGF, der sandt for dyden har haft sit at slås med på det seneste.

Og efterfølgende var den vikarierende anfører, Kasper Risgård, ikke tilfreds med det, der blev leveret af AaB-holdet.

- Det kan blive alvorligt. Der er ingen tvivl om, at det bliver lige så svært nede i Viborg på søndag. Vi har haft det svært mod Viborg de sidste par gange, og det skal vi i hvert fald være klar til, siger Kasper Risgård til Nordjyske.

AaB var anfører, fordi Rasmus Würtz sad ude med skade, og han skal nu sammen med resten af AaB-holdet forsøge at rejse sig og komme tilbage på sporet, når et opgør mod Viborg på udebane venter næste gang.