Video : Tipsbladet
Superliga

Risgård om reservetjans: Det har været svært for mig

AaB's Kasper Risgård har tilbragt meget tid på bænken i denne sæson, og det har ikke altid været lige nemt. I aften får han endnu en chance for spilletid.

Kasper Risgård begyndte sæsonen som fast mand i AaB. Han startede på banen i holdets første otte kampe, den seneste i midten af september. Men i det opgør blev veteranen også skadet, og siden han kom tilbage, har han været reserve.

Nu er det snart seks måneder, siden han er startet inde for AaB, og det huer ikke viceanføreren. Han var i årevis andet navn på holdkortet, lige efter anfører Rasmus Würtz, men i denne sæson har han skullet vænne sig til en ny rolle.

- Det har været anderledes i forhold til, hvad jeg har været vant til tidligere, og jeg må også erkende, at det i perioder har været svært for mig, siger Kasper Risgård til Nordjyske.

Den 35-årige AaB'er får dog som oftest spilletid. Han har således kun siddet hele kampen på bænken i tre af de opgør, hvor han har været spilleklar i denne sæson. Senest kom han ind og fik en halv times tid i 1-1-opgøret mod FC Nordsjælland i weekenden.

Risgård får endnu en chance for spilletid i aften, når AaB gæster SønderjyskE. Det er med kickoff i Haderslev klokken 18.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.