Robin Olsen har ingen exit-planer: Jeg føler et ansvar
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Robin Olsen har ingen exit-planer: Jeg føler et ansvar

Robin Olsen drømmer om en større liga end den danske, men han er ikke klar til at lade sine holdkammerater i stikken.

FC København er i store problemer i den hjemlige Superliga, hvor de danske mestre er tæt på at være spillet skakmat i guldkampen, selv om sæsonen blot er 16 kampe gammel. Efter søndagens 0-3-nederlag til SønderjyskE har FCK 14 point op til topholdet Brøndby IF.

Det er en noget uvant situation for de sejrsvante FCK-spillere, men man ligger som bekendt, som man har redt, og det ansvar er Robin Olsen helt bevidst om. Den svenske keeper har tidligere åbnet for at forlade FC København, men han er ikke klar til at lade sine holdkammerater i stikken i den nuværende situation.

- Det er hårdt lige nu - vi har ikke den placering i tabellen, vi gerne vil have. Jeg føler et ansvar for at hjælpe holdet, og det er der, jeg har mit fokus, siger Robin Olsen til FotbollDirekt.se.

Han roser FCK-fansene for deres ageren i den - også for dem - uvante situation.

- Fansene har været på træningsanlægget en enkelt gang inden derbyet, men det var udelukkende for at vise deres støtte. Der var ingen sure miner. De forsøgte at skubbe os fremad, lyder det fra FCK-keeperen.

Robin Olsen blev mandag kåret som Årets Målmand i Sverige. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.