Video : Tipsbladet
Superliga

Simon Tibbling: Præstationerne i Brøndby skal få mig på landsholdet

Han havde muligheden for at tage med det svenske landshold til Dubai i januar, men takkede i samråd med Brøndby "nej tak". For Simon Tibbling handler det om at komme på A-landsholdet via gode præstationer med Brøndby.

I januar stod Simon Tibbling foran et svært valg: Sig ja til at tage med det svenske ligalandshold på tur til Dubai og samtidig gå glip af noget af opstarten i Brøndby, der ville kunne sætte ham tilbage. Eller sig nej til turen med ligalandsholdet for at få en god start på 2018 med Brøndby.

Simon Tibbling valgte i samråd med Brøndby at gøre det sidste.

Den svenske midtbanespiller har mange U-landskampe på cv'et, men han har endnu sin første A-landskamp til gode, og selv om det var en gylden mulighed for at vise sig frem for landstræner Janne Andersson i januar, valgte Simon Tibbling at takke nej til tilbuddet og i stedet blive hjemme.

Beslutningen har betydet, at Simon Tibbling har været fast mand på holdet, og det er altså ikke noget, han har fortrudt.

- Jeg havde det svært i Groningen, og jeg ankom sent til Brøndby (i sommer, red.). Jeg blev skadet med U21 og missede et par kampe i starten af min tid i Brøndby. Så det tog noget tid, før jeg kom ind på holdet. Jeg følte, at det var vigtigere at være med fra starten (af januar), så jeg kunne komme ind på holdet og sætte mig på en startplads og spille meget. Det er på klubholdet, man kan spille sig på landsholdet, siger Simon Tibbling til Lundhs Podcast og forklarer:

- Efter en periode i Groningen, hvor det ikke gik, som jeg ønskede, var det for min fremtidige fodboldkarriere vigtigere, hvordan jeg ville gøre det i Brøndby. Det var for mig vigtigt at levere et godt indtryk i Brøndby og vise, hvor god jeg kan være. Landsholdet er en bonus, som jeg kan få, men det skal ske gennem mine præstationer i Brøndby. At være god i Brøndby er for mig vigtigere, og så må jeg kvalificere mig til holdet den vej igennem. Det har Johan (Larsson) jo netop gjort, siger han.

Simon Tibbling har scoret tre gange for Brøndby i denne sæson og altså været fast mand, så det var nok ikke den forkerte beslutning, han tog.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.