2017-09-12 16:18
Foto: Jan Christensen/Getty Images

Christian Sivebæk håber, at han kan nå til enighed med Viborg FF om en ny kontrakt.

Den lynhurtige højrekant, Christian Sivebæk, har kontraktudløb i Viborg FF ved årsskiftet, men det betyder ikke, at de to parter nødvendigvis står foran en skilsmisse. De indledende snakke om at forlænge samarbejdet er i gang, og 29-årige Sivebæk håber på en hurtig afklaring.

- Jeg håber at blive her i Viborg. Jeg er glad for at være her, glad for den nye trænerkonstellation og glad for folk omkring klubben. Vi er i dialog, og forhåbentlig finder vi en løsning indenfor kort tid. Så gider jeg ikke snakke om alt muligt andet, for det er min førsteprioritet, at vi kan finde ud af noget her, og hvis det ikke lykkes af forskellige årsager, er det sådan, verden er, siger Chrisitan Sivebæk til Viborg Stifts Folkeblad og tilføjer:

- De (Viborg FF, red.) er interesseret i at forlænge samarbejdet, og jeg er interesseret i at forlænge. Det er der, den er nu, og så er der selvfølgelig nogle specifikke detaljer, jeg ikke kan røbe, men jeg er positiv over for, at vi finder en løsning.

- Vi er ikke forfærdeligt langt fra en løsning, og om det så bliver et ja eller nej, må vi se. 

Christian Sivebæk blev matchvinder for Viborg FF, da klubben i søndags besejrede Skive IK med 3-2. 

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvor god er Christian Eriksen lige nu?

SUPERLIGA-VIDEO