Slem skade til Nikolai Laursen
Superliga

Slem skade til Nikolai Laursen

PSV Eindhovens unge dansker Nikolai Laursen er blevet ramt af en drilsk ankelskade og kan forvente en pause på to måneder.

PSV Eindhoven hentede i sommerens transfervindue det danske offensivtalent Nikolai Laursen i Brøndby for et beløb i omegnen af ti millioner kroner, men Laursen er i første omgang tiltænkt en plads på U-holdet i den hollandske mesterklub.

Der går dog noget tid, før danskeren igen ser indersiden af en fodboldbane. Nikolai Laursen har således pådraget sig en ankelskade, og der kan gå op til to måneder, før den tidligere Brøndby-spiller atter er kampklar. Dermed kan han se frem til at bruge en stor del af efteråret i genoptræningslokalet.

17-årige Nikolai Laursen, der nåede at debutere og score for Brøndby, inden han blev solgt til PSV Eindhoven, har underskrevet en tre-årig aftale med de hollandske mestre.