Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE er ærgerlige over endnu en fredagskamp

Det ærgrer sportschef i SønderjyskE Hans Jørgen Haysen, at klubben har så mange fredagskampe, for det er der ikke penge i.

I lige omkring halvdelen af sæsonens kampe har SønderjyskE haft den tvivlsomme ære af at spille om fredagen. Det er også tilfældet fredag aften, når de i Hjørring gæster oprykkerne fra Vendsyssel, og det huer ikke sportschefen, fordi der ikke er mange i fredagskampene.

- Det betyder noget økonomisk. Fredag er sjældent et højt valg. Det er gerne søndag klokken 16 og 18. Det er dem, der giver mest, siger Hans Jørgen Haysen til JydskeVestkysten.

TV-pengene i Superligaen bliver fordelt ud fra, hvordan en kamp er valgt. Stationerne vælger kampe efter førstevælgerprincip, og der bliver så tildelt penge alt efter, hvor højt ens kamp er prioriteret. Ofte er fredagskampene valgt som kamp nummer seks og syv.

Hos SønderjyskE er TV-pengene en stor del af budgettet, så det betyder selvfølgelig en del, hvornår kampene ligger, men et andet aspekt er, hvad det betyder for de fans, som kunne være interesseret i at komme på stadion. Her er klokken fredag klokken 20 i Hjørring heller ikke optimalt, mener sportschefen.

Hvis SønderjyskE-sportschefen selv kunne vælge, hvornår hans mandskab skulle spille, så ville han klart vælge søndag eftermiddag.