Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE skal ikke sælge midterforsvarer

Det er ikke umiddelbart planen, at SønderjyskE skal skille sig af med en af klubbens centrale forsvarsspillere.

Med Pierre Kanstrup tilbage i klubben står SønderjyskE nu med hele seks spillere, der kan spille i det centrale forsvar.

Isak Oli Olafsson, Kees Luijckx, Marc Pedersen, Patrick Banggard og Pierre Kanstrup er alle naturlige midterforsvarer, og så er der Stefan Gartenmann, som også kan udfylde rollen.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Trods overbefolkningen på positionen er det dog ikke umiddelbart planen, at en af disse forlader klubben i løbet af januar.

- Det er ikke meningen, at vi skiller os af med en central forsvarer i dette vindue, slår sportsdirektør Hans Jørgen Haysen fast over for Der Nordschleswiger.

Læs også:Hobro-spiller om forlængelse: Kan ikke se mig selv i andre danske klubber

Over for mediet fortæller SønderjyskE-chefen til gengæld, at man vil forsøge at slippe af med spillere, der har lange udsigter til spilletid.

SønderjyskE-spillerne vender mandag tilbage fra vinterpause og begynder forberedelserne til forårssæsonen.

Læs også:Fartbøde stoppede Hassans drøm: Det er helt ude af proportioner

Læs også:Konkurrent om Kanstrup-comeback: Håber ikke, jeg får ny grim overraskelse

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020