Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken: Bendtner og N´Doye var ikke klar til så mange minutter

Ståle Solbakken kunne tørre sveden af panden efter, at han og FCK næsten blev slået ud af pokalen af Hillerød.

Hillerød leverede en kæmpe overraskelse, da holdet fra 2. division tvang pokalkampen mod FCK ud i straffesparkskonkurrence ved at have spillet 1-1 efter de 120 minutter.

Læs også:FCK slap med skrækken: Skulle helt i straffekonkurrence mod Hillerød

Her trak københavnerne det længste strå.

Dermed kunne FCK's træner Ståle Solbakken tørre sveden af panden.

- De er vældig svære at score på i dag. Men vi kunne også at have skabt flere chancer. Den dødbold, de scorer på, er den eneste chance, de har. Vi skal klart sætte et højere tempo og skabe flere chancer. Hverken Bendtner eller N´Doye var klar til så mange minutter i dag, og Bjelland kunne knapt nok gå den sidste halve time. Dermed blev det meget kompliceret, siger Ståle Solbakken umiddelbart efter slutfkøjt til TV3 Sport.

FCK er midt i et travlt program, hvor Silkeborg venter lørdag, og torsdag den 3. oktober skal FCK til Malmø og spille Uefa Cup. Derfor var det ikke optimalt, at kampen gik ud i forlænget spilletid, indrømmer Ståle Solbakken.

Læs også:FCM indleder titelforsvaret i pokalen: Fem normale startere sidder over

- Vi prøvede at jonglere med spilletiden og sætte et hold på banen med nogle spillere, der ikke har spillet så mange minutter. Og så sker det, at vi kommer i forlænget, konstaterer Solbakken.

Læs også:OB sikkert videre i pokalen: Slog lokalt seriehold ud

Læs også:2. divisionsklub: Lidt dyrere at se FCK end Brøndby

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud